Dav Jacobsen MPF:
- Uddannet terapeut fra GIS og Essens i 2009 og har arbejdet med klienter lige siden.
GIS og Essens. - Medlem af Psykoterapeutforeningen, der alene optager medlemmer fra akkrediterede uddannelsessteder.
Medlemskabet forpligter medlemmerne til at følge foreningens etiske retningslinjer om bl.a. tavshedspligt.
(Læs mere på foreningens hjemmeside). - Terapeut siden 2020 i foreningen TUBA, der tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge.
(TUBA står for Terapi og rådgivning til Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere).
TUBAs hjemmeside.
TUBA Aarhus. - Underviser siden 2021 på Gestaltinstituttet i Randers, der uddanner psykoterapeuter.
- Tidligere rådgiver i LGBT+ Aarhus. LGBT+Huset.
- Uddannet parterapeut og sexolog. Medlem af DACS. (Danish Association for Clinical Sexology).
- Uddannet supervisor fra Gestaltinstituttet. Supervisoruddannelsen.
Kort CV:
- Født 1955 i København. Bor i Aarhus.
- Cand. mag i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet, 1997.
- Diplomuddannelse i journalistik, Danmarks Journalisthøjskole, 2004.
- Grunduddannelse i psykoterapi på Gestalt Institute of Scandinavia, 2006.
- Certificeret Individuel Krop og Gestaltterapeut fra Essens, 2009.
- Har arbejdet freelance med kommunikation i organisationer og virksomheder i mere end 25 år.
.
Fra mit private univers:
Der er noget ved rejsens væsen, der fascinerer mig. At komme ud og erfare, at man ikke selv er jordens centrum, oplever jeg som en kvalitet.
I begyndelsen var rejserne vist ikke født af udlængsel, snarere reaktionen på en slags klaustrofobi, en oplevelse af at omgivelserne klemte, af ikke at kunne trække vejret helt igennem og ikke at have plads til mig selv i min krop – som om huden var et nummer for lille.
I 1980 hang jeg ud med taxachaufførerne på River Road i Nairobi, købte pot på busholdepladsen i Kampala og fik malaria i Dar Es Salaam.
Verden fik en lyd, jeg ikke tidligere havde hørt, og min hjerne lækkede dopamin. Jeg var fascineret af, at livet kan leves på så mange forskellige måder, og jeg kunne også godt lide ikke længere at være jordens centrum.
Pludselig passede min hud og indeni lød det så fint.
Nogle af mit livs største oplevelser har jeg fået ved at rejse ud i verden. Som en slags gaver jeg ikke vidste, jeg ønskede mig. Jeg har talt med Fidel Castro, hilst på Dalai Lama, vinket til paven og givet fuckfinger til Mike Pompeo. Men møderne med mennesker i øjenhøjde er dem, der har gjort størst indtryk, for de bedste oplevelser er dem, vi har sammen med andre.
Det er så let at blive fanget ind af rutinen, fordi ’plejer’ er et trygt sted at være, men smid rustningen, skræl barken af sjælen og blotlæg nerverne, for eventyret venter lige under sofaen og både din sjæl og din verden bliver større, og så bliver dine bekymringer mindre.
Og lige meget hvor du går hen, så er du der.
Jeg er i live, og det føles, som det skal, ikke hverdag, snarere lidt uansvarligt, som en tur på motorcykel uden styrthjelm eller en fest med rødvin og chokolade og ubeskyttet sex.
Eller som forårsregn, man mærker hjertet gøre ondt på den gode måde.
.