Havbad og blodmåne

1. august 2018 Love, Uta

 
– Sagde du lige ’chokolademand’ til mig? Kevin løftede spørgende begge øjenbryn.
Vi stod i nærheden af køkkenet, og jeg var i gang med at inhalere en franner med tandsmør og lys pålægschokolade.
 

 
Kevin er af anden etnisk herkomst end dansk – og pladsven. Jeg ville være ked af at fornærme ham, han er både et hoved højere end mig og flink, men han havde hørt forkert.
– Nej. Jeg sagde, det var en dejlig chokolademad, svarede jeg, og genoptog ihærdigt gumleriet på morgenmaden.
 

 
Vi var på forlejr, og det var hyggeligt.
Vi skulle ganske vist både bygge bar og rydde Tobacco Beach for tidsler og græs, men det hele flaskede sig ved fælles hjælp. Vejret var også godt.
Alt tegnede fint.
 

 
Sku’ man være nervøs for noget, kunne det være, hvordan baren kom til at fungere.
Indkøberen de sidste mange år, Jolan, havde i forlængelse af barens interne trakasserier i 2017 valgt at tage orlov. Undertegnede havde påtaget sig opgaven og var ærlig talt lidt svedt ved tanken om, at der en aften ville mangle øl, vodka eller Sesam-mini’er.
 

 
Derudover var halvdelen af bartenderne nye og uprøvede i kunsten at servicere det krævende publikum, men som bekendt gik det over al forventning. Vi endte på toppen i superligaen, og efter en forrygende torsdag aften og nat fejrede vi guldmedaljerne med sjatter i Pusterummet mellem 3:30 og 4:30.
 

 
Jo, jo, vi fik hurtigt udsolgt af Machata, det der økologiske grønne stads, der minder om kold japansk te, og Malibu løb vi tør for torsdag nat, men der var både øl, sodavand og Grenadine tilbage, da vi lukkede og slukkede, så jeg synes, vi bestod.
Med udmærkelse og pil opad.
 

 
Det var en særlig lejr i år.
Kærlighed flød i stride strømme, så man ikke kunne være meget andet end lykkelig. Solen skinnede dagen lang, og om natten kastede månen sølvstråler i ansigterne på os.
To aftener gik jeg en runde på pladsen, hvor kulørte lamper fra de mange telte skinnede om kap med Karlsvognen og Cassiopeia, folk sad og stod i små grupper og snakkede, højlydt latter spredte sig fra alle hjørner og under teltet på Tobacco Beach dansede glade mennesker til lyden af æggende trommerytmer.
 

 
Mit hjerte svulmede ved tanken om det unikke univers vi skaber sammen. At det overhovedet kan lade sig gøre at mødes en uge på en eng i en skov, bygge et velfungerende samfund, hvor alle har plads og rum til at udfolde sig, hvad enten det er som danser, musiker, bartender, bager, førstehjælper, sig selv – eller noget syvende.
Det er meget stort – og godt at huske, når hverdagens trivialiteter igen banker på.
Dan Turrèll holdt af hverdagen, fint for ham.
Jeg holder af jer og Utamadunilejren.
 

 
Måske var det den stemning, der greb Ingeborg en aften, hvor hun skulle betale for et par drinks.
Hun stod ved baren i den fjerne ende nær opvasken og viftede med sit Dankort.
Som bekendt havde vi visse udfordringer med det digitale maskinel, og jeg kan allerede her afsløre, at vi næste år ikke modtager betalingskort.
 

 
Af erfaring vidste jeg, at hvis maskinen skulle fungere, måtte den op i nærheden af wifi-senderen i træet og de store kølere, modsat den ende, hvor hun befandt sig.
Udover at holde øllerne kolde, bruger vi ølkøleren til at klatre op på, når senderen skal bindes fast i træet.
 

 
– Det blir 90 kroner, sagde jeg og stillede to indbydende drinks med en træpind i hver på disken foran hende.
– Tak. Jeg vil gerne betale med Dankort, svarede hun og smilede.
– Ja, hvad er koden? Jeg snuppede kortet ud af hånden på hende og kiggede spørgende. Havde jeg koden, sparede jeg 20 skridt.
Hun tøvede ikke. Undrede sig ikke. Rablede bare tallene af sig. Først bagefter, da jeg kom tilbage med kortet, grinede hun lidt forlegent.
– Åh, hvor er jeg naiv, sagde hun og puttede kortet i lommen.
– Det er ikke naivt, det er tillid på højt plan. Tak. Og hav en god aften.
 

 
Sådan var de, kunderne. Glade og tillidsfulde. Fyldt med troen på, at livet er et godt sted at være.
Vores egen fest torsdag blev et forrygende punktum. Bartenderne var dresset op til galla, og publikum var i hopla. Afrobeat, diskomusik og linedans væltede ud af højtalerne, mens støvet bølgede om fødderne på de dansende.
Blitzlys glimtede uophørligt, men ingen beklagede sig over at blive blændet og få stjerner i synsfeltet. Hvide tænder, høj latter, kærlige blikke og positiv energi blandede sig med danserytmerne og tequilaen.
 

 
Ingen syntes at bekymre sig om fredagens aflysning.
Tværtimod forekom den at virke som adrenalin.
Det var skønt kun at være os.
Familien.
 

 
Jeg takker dybfølt og glædesstrålende for den positive accept af fotografiets sandhedssøgende missiler i mine hænder. I er et Paradis at fotografere i.
Føler du dig udstillet, så sig til. Så fjerner jeg billedet.
Men vid, at billederne hverken er taget eller offentliggjort for at udstille nogen.
Det er kærlighed på skærm.
 

 
På baglejr kørte vi en aften femogtyve mennesker til Fjellerup og badede i det lune vand. Senere så vi blodmåne sammen på naboens mark, og det var både sjældent og smukt, men forestillingen var lang.
 

 
Bevares, det var pænt med Mars, der lå som en rød prik under månen og Saturn, som stod oppe til højre lige fri af grantræernes rolige grene, men det tog en evighed for jorden at bevæge sig ud af solens synsfelt, så jeg forlod scenariet før tæppefald.
Tilbage i teltet efter en enkelt øl på bænken ved bålpladsen faldt jeg i en dyb og drømmeløs søvn, der varede ni en halv time. De dybe batterier skulle åbenbart lades op fra scratch.
 

 
Lørdag middag drak vi en enkelt øl i nærheden af de ikke afhentede kølere i baren. Frederik kom til og fik øje på en mursten på jorden et stykke væk, som han samlede op og lagde foran sig, da han satte sig i rundkredsen sammen med os andre.
 

 
– Udmærket, Frede! Du har lige fjernet den sten, der markerer, hvor barens midterste teltstang skal stå næste år, sagde jeg.
Nu ved I, hvorfor vi eventuelt fjumrer rundt med oversejl og teltstænger, når vi igen skal sende positiv energi og etablere udskænkning ved Europas største fætter-kusine fest til næste år i Ramten Skov.
 

 
Tak for jer.
 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *