Note til mig selv

26. februar 2018 Filosofi

 
I de sidste tre-fire uger har vi arbejdet på en udførlig ansøgning til Kulturministeriet i et fremmed land. Over ti sider har vi nøje beskrevet, hvem vi er og hvad vi vil med de penge, vi søger. Vi har gjort os umage med at forklare, hvad vores forudsætninger er og hvorfor det også kunne være i de bevilgende myndigheders interesse at give os pengene. Vi har holdt møder og korresponderet flittigt på Messenger. Vi har læst korrektur på ansøgning og samtlige bilag fire gange.
 
Husk altid at tjekke, om du har en adresse at sende til.  🙂
 
Landets ambassade (som ligger i Sverige) har spurgt, hvad vi skal bruge mailadressen til, og det har vi forklaret. Siden har vi ikke hørt fra dem. Landets officielle hjemmeside – som svarer til Folketinget.dk – opgiver en mailadresse, som de ikke svarer på. Udenrigsministeriet i Danmark har ikke en adresse på Kulturministeriet i det pågældende land.
Vi kan simpelthen ikke finde en anvendelig mailadresse. Suk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *